Det gode børneliv er målet hver dag
Glæde, nærværende voksne, gode venskaber, udfordrende og lærerige aktiviteter og lege er vigtig hos os for at skabe det gode børneliv. Det betyder, at dit barn hos os vil møde voksne, der er åbne og imødekommende og dermed understøtter dit barns udvikling.
Struktur er et centralt element når vi taler om muligheden for at skabe gode venskaber. I praksis betyder det, at dit barn indgår i små/store legegrupper og dermed kan afprøve sig selv på forskellige legeområder og i sociale sammenhænge.
Fagligt kompetente voksne tilrettelægger aktiviteter og lege, som passer til dit barns udviklingsniveau og interesser.
Vi arbejder med inkluderende fællesskaber og i 2020 fik vi oprettet 2 ressource pladser, hvilket betyder at der plads til 2 børn med særlige vanskeligheder. Dette medførte at vi fik 46 ekstra pædagogtimer.
Omsorg og tryghed for dit barn
Nærværende voksne i et omsorgsfuldt miljø møder dit barn hver dag. Vi ser barnet, viser positive følelser, anerkender barnet og taler med barnet om de ting det er optaget af.