Den styrkede pædagogiske læreplan
Den pædagogiske læreplan udgør rammer og den fælles retning for vores pædagogiske arbejde med børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse.
Læreplanen er et levende dokument, som beskriver vores pædagogiske overvejelser og refleksioner med eksempler, der er retningsgivende for det daglige pædagogiske arbejde
Pædagogisk grundlag
Det pædagogiske grundlag består af en række fælles centrale elementer, som skal være kendetegnende for den forståelse og tilgang, hvormed der skal arbejdes med børns trivsel, læring, udvikling og dannelse i alle dagtilbud i Danmark.
De centrale elementer er:
- Børnesyn. Det at være barn har værdi i sig selv.
- Dannelse og børneperspektiv. Børn på fx 2 og 4 år skal høres og tages alvorligt som led i starten på en dannelsesproces og demokratisk forståelse.
- Leg. Legen har en værdi i sig selv og skal være en gennemgående del af et dagtilbud.
- Læring. Læring skal forstås bredt, og læring sker fx gennem leg, relationer, planlagte aktiviteter og udforskning af naturen og ved at blive udfordret.
- Børnefællesskaber. Leg, dannelse og læring sker i børnefællesskaber, som det pædagogiske personale sætter rammerne for.
- Pædagogisk læringsmiljø. Et trygt og stimulerende pædagogisk læringsmiljø er udgangspunktet for arbejdet med børns læring.
- Forældresamarbejde. Et godt forældresamarbejde har fokus på at styrke både barnets trivsel og barnets læring.
- Børn i udsatte positioner. Alle børn skal udfordres og opleve mestring i lege og aktiviteter.
- Sammenhæng til børnehaveklassen. Sammenhæng handler blandt andet om at understøtte børns sociale kompetencer, tro på egne evner, nysgerrighed mv.
De seks læreplanstemaer
- Social udvikling
- Krop, sanser og bevægelse
- Natur, udeliv og science
- Kultur, æstetik og fællesskab
- Alsidig udvikling
- Kommunikation og sprog
Evalueringskultur
I Fortuna har vi et særligt fokus på at få implementeret en evalueringskultur. Vi afprøver forskellige metoder i forsøget på at finde dem, der giver mest mening.
I hele vores dagtilbud er der købt et evalueringskoncept, der hedder INEVA. Igennem dette har vi fået ny viden bl.a. igennem via 6 videoer, som vi har set på personalemøder.
Vi justerer løbende i dagligdagen, da de pædagogiske læringsmiljøer hele tiden skal give mening og være tilpasset den aktuelle børnegruppe
Vi har fået en særlig bevidsthed om, at når vi bruger begrebet EVALUERING, så indebærer det altid en form for dataindsamling og dokumentation ellers kalder vi det REFLEKSION.
Vi har punktet evaluering på både til personalets gruppemøder og personalemøder. Vi udvælger fokusområder, der skal evalueres, og det kan være på baggrund af:
- En udfordring
- En undring
- Et behov for større viden
- Justeringer af det pædagogiske læringsmiljø
- En fastholdelse af god pædagogisk praksis
Krav til pædagogisk læreplan
Der er krav i dagtilbudsloven om, at alle institutioner skal udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan. Den pædagogiske læreplan udgør rammen for alle børns læring.
Den pædagogiske læreplan indeholder:
- det fælles pædagogiske grundlag
- beskrivelse af seks læreplanstemaer
- pædagogisk mål for sammenhængen mellem læringsmiljøet og børns læring
Den pædagogiske læreplanen skal evalueres mindst hvert 2. år. Både den pædagogisk læreplan og evalueringen skal være offentlig tilgængelig. Hvis du er forælder i institutionen, kan du finde vores pædagogiske læreplan i fuld længde på Aula. Har du ikke adgang til institutionens Aula, kan du henvende dig til den pædagogiske leder og få den tilsendt.