Samarbejdet omkring børn der i perioder kan have særlige behov
For nogle børn og deres familie kan der være perioder, hvor der er behov for ekstra hjælp, støtte og guidning. Her har vi et fint samarbejde med de tværfaglige instanser, som vi har mulighed for at benytte, når vi oplever behov for dette.
Herunder kan I se hvem vi samarbejder med.
Tværfaglige samarbejdspartnere
- Center for børns udvikling: herunder psykologer, børneterapeuter (ergo- og fysioterapeuter), flexindsatser, indsatspædagoger og sundhedsplejersker.
- PPR: (Pædagogisk psykologisk rådgivning) herunder talepædagoger og psykologer, der kan være tilknyttet i forbindelse med skolestart
- Sprog og integration
Gug skole er vores samarbejdspartner
I Aalborg kommune er der stor fokus på børns overgange igennem deres liv, dermed også når de starter i skole. For at lette denne overgang gør vi følgende:
- Der er en samarbejdsaftale med Gug skole
- Det sidste halve år inden skolestart besøges skole og DUS (fritidsordning) ofte. Børnene er sammen med børn fra de øvrige børnehaver i lokalområdet.
- Når børnene kender den klasse, de skal gå i deltager de i undervisning i 0.klasse
- Deltagelse i OL-dag med de øvrige børnehaver.
Ovenstående er med til at sikre en god overgang til Gug skole og at børnene får en god start på deres skolegang